Oplægsholdere

Chris MacDonald er en inspirerende formidler med en unik evne til at belyse essentielle budskaber uden løftede pegefingre. Med andre ord; Hele Danmarks foretrukne ekspert i fysisk og mental sundhed.

Chris MacDonald er født i 1973 i Minnesota, USA, og voksede op i Seattle, men har boet i Danmark siden 1999. Han er uddannet humanfysiolog og førende autoritet inden for mental- og fysisk sundhed, motivation og modstandsdygtighed.

Chris har en baggrund som eliteatlet. I 2005 blev han nummer to i Race Across America, der er et 5000 km langt cykelløb tværs over USA derudover har han roet med det amerikanske landshold.

Chris forsker selv og arbejder tæt sammen med TrygFondens Center for Aktiv Sundhed på Rigshospitalet i forbindelse med et stort videnskabeligt forskningsprojekt, som blandt andet undersøger hvorvidt livsstilsændringer er effektive i behandlingen af type 2-diabetes og helt eller delvis kan overflødiggøre diabetes-medicin.

Læs mere: her

Læge, ph.d.-studerende Klinisk Epidemiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital og Aarhus Universitet, Aarhus, Danmark
Afdeling for Bedøvelse, Operation og TraumeCenter, HovedOrtoCentret, Rigshospitalet, København, Danmark 

Hvor meget ilt skal vi give vores traumepatienter – og hvilken betydning har supplerende iltbehandling for overlevelse?

TRAUMOX2-studiet, udgivet i JAMA i starten af 2025, undersøgte en restriktiv versus liberal iltstrategi til traumepatienter. Studiet kunne ikke være gennemført uden den store indsats fra anæstesi- og intensivsygeplejersker på de danske trial sites, som vi er meget taknemmelige for. Oscar var medforfatter på hovedartiklen og vil gennemgå baggrunden og teorien bag projektet, diskutere resultaterne og deres betydning i praksis samt dele indsigter fra en undersøgelse om klinikeres holdninger til iltbehandling.

Nursing anesthesia; Education, Competence - Mastering the Art of Anesthesia

For første gang vil World Congress of Nurse Anestheists (WCNA) finde sted i Australien, i den smukke by Brisbane, Queensland. Den 15. kongres finder sted fra den 7. maj til den 9. maj 2026 og værten er International Federation of Nurse Anesthetists (IFNA), medvært af Australian College of PeriAnaesthesia Nurses (ACPAN).
I tre dage vil anæstesisygeplejersker fra hele kloden samles til et omfattende videnskabeligt program, sociale arrangementer og muligheden for at komme i kontakt med verdensførende specialister, mens man netværker med kolleger fra Australien, Asien/Stillehavsområdet og internationale destinationer over hele verden. Vera Meeusen vil præsentere dig for den kommende kongres.

Adjunkt, ph.d., Cand.cur. Intensiv sygeplejerske. Odense Universitetshospital.

Uddannelsesansvarlig anæstesisygeplejerske, Master i klinisk sygepleje, OUH Svendborg sygehus.

Director Health Care Education Europe / Country Manager Laerdal Medical DK

Responsible for Clinical Development, RN, Cand. scient. San.

Vi har gennemført et projekt med fokus på to anæstetiske procedurer, ved brug af Injectomats eller Infusomats. Fokus på arbejdsgangen, CO2 og prisforskelle. Denne session vil give viden om, hvilken procedure der giver det bedste arbejdsmiljø for anæstesisygeplejerskerne, og hvilken procedure der er mest bæredygtig og omkostningseffektiv.

Nurse anesthetist, Haukeland University Hospital, Bergen

Klinisk praksis inden for anæstesi har en betydelig indvirkning på klima og miljø gennem brugen af ​​anæstesigasser, lægemidler og engangsudstyr. I lyset af klimaændringerne bliver sundhedssektoren nødt til at håndtere både de stigende konsekvenser for sundheden på verdensplan og reducere sit eget CO2-aftryk, som anslås til 4,4 % af de globale emissioner. Det er afgørende, at sundhedspersonalet gør den omfattende og presserende indsats, der kræves for at begrænse konsekvenserne af klimaændringer for sundheden. Blandt sundhedspersonale er anæstesilæger ideelt placeret til at gå forrest, da de dagligt træffer beslutninger vedrørende anæstesigasser med et betydeligt aftryk på klima og miljø.

RNA, CCN, Department of Cardiothoracic Anesthesiology, Rigshospitalet - Copenhagen University Hospital

De fleste temperaturmålingsmetoder er kendt for at blive unøjagtige under hurtige ændringer i kernetemperaturen, og lider af forsinket detektion af temperaturændringer. Zero-heat-flux temperatur (ZHF) måling fra den laterale pande kan være en alternativ, ikke-invasiv metode til at kvantificere kernetemperaturen. En prospektiv, observationel, multicenterundersøgelse blev udført med hundrede patienter, der var planlagt til on-pump koronararterie-bypass-transplantation. Kernetemperaturer blev målt hvert minut med to nul-varmeflux-termometer (SpotOn™) og et blæretermometer og et lungearteriekateter (PAC).

CCN, Ph.d. student, Cand. Cur. Anesthesia and Intensive Care Unit and Clinical Nursing Research Unit, Aalborg University Hospital

Indlæggelse på en intensiv afdeling påvirker ofte patienternes velbefindende og rehabilitering negativt. Forholdet mellem sygeplejerske og patient har dog vist sig at beskytte mod negative oplevelser. Begrænsninger som tidsmangel, fokus på tekniske opgaver, organisatoriske krav og kommunikationsvanskeligheder udfordrer sygeplejersker i at prioritere relationen til patienten. Derudover er viden om, hvad der udgør sygeplejerske-patient-relationer med bevidste mekanisk ventilerede patienter, begrænset.

Formålet var at få dybdegående indsigt i sygeplejerske-patient-relationen, med den bevidste mekanisk ventilerede patient, på intensiv afdelingen.

CCN, Clinical nurse specialist, Neuro Anesthesiology Department, Rigshospitalet

Kan investering i velfærdsteknologi reducere personalets belastning ved re-positionering af den tunge intensivpatient og i nogle tilfælde frigøre personaleressourcer og derved reducere den samlede tid med fysisk belastning af personalet uden at påvirke patientsikkerheden eller patientkomforten? Formålet med undersøgelsen og interventionen var, at reducere og optimere den fysiske belastning af personalet ved håndtering og re-positionering af den tungt sengeliggende patient i forhold til lejringspraksis. Dette i kombination med at forbedre patientkomforten og sikre stabilitet i lejringen. Fokus er på patientsikkerhed i forhold til risikoen for tryksår på grund af lejring.

Developmental nurse, Nurse anesthetist, Cand. Cur. Anesthesiology-Intensive Care Department V, Odense University Hospital, Denmark

Utilsigtet perioperativ hypotermi (UPH), defineret som en kropstemperatur under 36°C under operation, er en almindelig risiko for alle kirurgiske patienter. UPH er stærkt forbundet med uønskede kliniske resultater, hvilket understreger vigtigheden af ​​effektive forebyggelsesstrategier. Formålet med undersøgelsen var at bestemme prævalensen af ​​utilsigtet perioperativ hypotermi med og uden præoperativ opvarmning og evaluere effekten af ​​forvarmning på kernetemperaturen hos patienter, der gennemgår større abdominal kirurgi, når de går til operationsstuen (OR)

CCN, Clinical Nurse Specialist, MSN, Department of Anesthesiology and Intensive Care, Odense University Hospital, Odense, Denmark

Internationale publikationer beskriver forskellige typer af barrierer for tidlig mobilisering af kritisk syge patienter i respirator. Nogle sikkerhedsprotokoller anbefaler ikke at mobilisere patienter med en iltfraktion >60%, et positivt slutekspiratorisk tryk (PEEP) ≥10 cm H2O eller hvis der anvendes begrænsede mængder vasoaktive stoffer. I hvor høj grad er mobilisering ud over disse kriterier foregået i egen afdeling? Afdelingen er en 26-sengs almen intensiv afdeling med en non-sedation strategi. Patienter vurderes individuelt hver dag for muligheden for tidlig mobilisering. Data blev undersøgt for mobiliseringer for hele patientgruppen, patienter med et PEEP ≥ 10 cm H2O, iltfraktion ≥ 60% samt Noradrenalin infusion ≥ 0,1µg/kg/min. Relevante mobiliseringer var sygeplejerskens registrering af patienten siddende i stol, sengecykling, siddende på sengekant, stående eller gående.

CRNA, Anesthesiology-Intensive Care Department V, Odense University Hospital, Denmark

På Neuroanæstesiologisk Afdeling på Odense Universitetshospital gennemgår børn under 1 år magnetisk resonansskanning (MRI) under generel anæstesi. Yderligere procedurer udføres ofte, mens barnet fortsat er under generel anæstesi, og nogle børn transporteres direkte til operation efter MRI-scanningen. Da MRI-scanneren kræver MR-kompatibelt udstyr, er termisk beskyttelse af barnet under proceduren en udfordring i klinisk praksis. På trods af brug og udskiftning af varme tæpper har vi oplevet tilfælde af utilsigtet hypotermi hos børnene, hvilket kompromitterer patientsikkerheden. Årsagen kan være, at børnene udsættes for kolde omgivelser, mens de kun har minimal beklædning på, hvilket øger risikoen for hypotermi under anæstesien.

Formålet med dette kvalitetsforbedringsprojekt var at undersøge forekomsten af hypotermi hos børn under 1 år under MRI-scanningen og de yderligere procedurer.

CRNA, Rigshospitalet

I 2023 udgjorde Danmarks samlede forbrugsbaserede CO₂-udledning 6,7 ton CO₂-ækvivalenter pr. Region Hovedstaden har sat ambitiøse mål om at reducere CO₂-udledningen med 50 % i 2030 og dermed opnå klimaneutralitet i 2050. Tidligere indsatser inden for anæstesiologi har primært fokuseret på at reducere brugen af ​​anæstesigas. Engangsartikler såsom sprøjter, intravenøse væsker, plastikslanger og emballage bidrager dog væsentligt til det miljømæssige fodaftryk. Det er derfor afgørende at belyse områder, hvor reduktion, genbrug eller genanvendelse kan implementeres

RN, CRNA, Master in Humanities and Health Studies (MHH) Development nurse at the anesthesia department, Regionshospitalet Viborg

Jeg skrev mit masterprojekt i 2023 om dette mest interessante og aktuelle emne: "Der er mangel på registrerede autoriserede anæstesisygeplejersker i det offentlige sundhedssystem i Danmark. Hvordan er det muligt for sygeplejerskerne at bidrage til bæredygtige praksisfællesskaber i spændingen mellem høj faglighed, pædagogiske opgaver og effektivisering af det offentlige sygeplejerske og rekrutteringstidsstøtte?"

Jeg kigger også på, hvad bæredygtighed er i vores sundhedssystem. Handler det kun om sortering af affald og reduktion af forbrug? Eller er det også værd at se på som et etisk begreb?

CCN., Ph.d. candidate at Medical Intensive Care Unit, Department of Acute Medicine / Department of Digital Health research, Division of Medicine, Oslo University Hospital

Pårørende til kritisk syge patienter oplever ofte situationen som traumatisk og er i risiko for at udvikle symptomer på posttraumatisk stressyndrom (PTSD), angst og depression i tiden efter. Symptomer kendt som Post-Intensive Care Syndrome - Family (PICS-F). Denne undersøgelse søgte at teste The Caregiver Pathway, en model for systematisk opfølgning af familiepleje med det formål at reducere PICS-F.

Cecilie Selchau, CRNA, HovedOrtoCentret, AN/OP 6013/7013, Rigshospitalet

Paw Østergren Bak, CRNA, HovedOrtoCentret, AN/OP 6013/7013, Rigshospitalet

Stress og traumatiske oplevelser kan have alvorlige konsekvenser for sundhedspersonale, der arbejder i akutte og kritiske situationer herunder hjertestop-, akut- og traumekald. Traumatisk stress er en pludselig hændelse eller situation, der kan udløse stress. Effektiv håndtering af traumatisk stress er afgørende for personalets velbefindende og patientsikkerheden. Defusing og debriefing er metoder, der anvendes til at styrke mestring og forebygge skadevirkninger efter voldsomme episoder. På trods af beskrevne vejledninger og koncepter for defusing og debriefing, oplevede personalet ofte anvendelsen af disse sporadisk.

Oplægget handler om at udvikle og evaluere et pragmatisk redskab til at arbejde med mental trivsel og robusthed hos sundhedspersonalet i akut- og beredskabsfunktioner.

Eske Kvanner Aasvang, professor, anaesthesiology, Rigshospitalet 

Christian S Meyhoff, professor, anaesthesiology, Bispebjerg Hospital

Postoperative komplikationer er den tredje hyppigste dødsårsag på verdensplan. Selvom vi har gjort operationsstuen og opvågningsafdelingen til sikre steder, når det kommer til at opdage og undgå komplikationer, opdages alvorlige komplikationer ofte sent eller slet ikke på den almindelige afdeling. Ved at bruge trådløse vitalparametersensorer og fortolke vitale værdiers mønstre ved hjælp af kunstig intelligens er det nu muligt at opdage og handle i tide både på hospitalet og derhjemme. Vigtigheden ligger i forståelsen af, hvordan man engagerer personalet, især sygeplejersker. Evidensen, udfordringerne og potentialet for en fundamental ændring af patientplejen fra et læge- og sygeplejeperspektiv vil blive præsenteret.

Tejs Jansen, Overlæge, Ph.d., Afsnitsansvarlig Innovationslaboratoriet, Intensiv behandling af Hjerne- og Nervesygdomme, Rigshospitalet

Charlotte von Magius, CCN, Projektleder, Cand. arbejdsmiljøstudier

Innovation er den 4. kerneopgave i det danske sundhedssystem. Innovationslaboratoriet på Rigshospitalets Neurointensive afdeling har gennem 5 år arbejdet med tværfaglig behovsdrevet Innovation. Med udgangspunkt i kliniske problemstillinger, er ideer gået fra behov til færdige medicinske produkter og løsninger og et eksempel på en digital patientmonitoreringsløsning med video live feed vil blive pæsenteret. Indsigter og erfaringer (dårlige som gode) deles og op lægget skal inspirere til, hvorledes vi i en travl klinisk hverdag kan innovere og få indflydelse på vores arbejdsliv. Er det nemt - nej! - Men vi har faktisk ikke tid eller råd til at lade være.  Det kan lade sig gøre, hvis vi husker dem, som løsningerne påvirker.

Sanne Skovgaard, Oversygeplejerske, RN, MScN, Intensiv afsnit, Regionshospitalet Viborg

&

Caroline Knudsen, CCN, MLP, Responsible of clinical education, Intensiv afsnit, Regionshospitalet Viborg

Målet med projektet var at udvikle en model for kompetenceudvikling (KOS-modellen) med afsæt i Fundamentals of Care (FoC), og samtidig implementere begrebsrammen i en højteknologisk afdeling. KOS-modellen er lavet i ønsket om at arbejde med kompetenceudvikling og FoC, som det foretrukne refleksionsværktøj. Desuden anvendes KOS-modellen som afsæt for dialog til MUS samtaler. Begge anvendes til at forklare vores komplekse arbejdsfelt, både i dagligdagen men også for nye kolleger, studerende, kursister og i det tværfaglige samarbejde.

KOS-modellen udfoldes i et projekt, hvor fokus er på kompetenceudvikling hos den erfarne intensivsygeplejerske med afsæt i FoC. Betydningen af livslang læring og videreudvikling af den erfarne sygeplejerskes fagprofessionel identitetsdannelse belyses i projektet.

CCN, Anesthesia and intensive care unit V, Odense University hospital

Følelsen af ​​at mangle kompetence ved pleje af kritisk syge børn har været en udfordring blandt intensivsygeplejersker, der primært plejer voksne på intensivafdelingen. Vi spurgte sygeplejerskerne, hvordan de opnår de ønskede kompetencer og derved øger deres selvtillid. På baggrund af svarene har vi designet et uddannelsesprogram med det formål at styrke deres syn på den faglige tilgang. Formålet med denne undersøgelse var at evaluere effektiviteten af ​​målrettet uddannelse af intensivsygeplejersker for at styrke kompetencer og reducere ubehag, når de tildeles omsorg for kritisk syge børn på den pædiatriske intensivafdeling.

CRNA, NUBA, MiPV, Clinical nurse specialist in pediatric anesthesia, Anesthesia and intensive care unit V, Odense Universityhospital

The aim is optimizing individual learning in the perioperative setting and support a team-based approach to clinical practice. Competence-based learning as well as bedsite supervision is a cornerstone of education in both paediatric and adult  anaesthesia. This for both medical and nursing staff. Consequently, numerous professionals are presented in the operation room with individual learning objectives. This is challenging, since repeated procedures for teaching purposes cannot be justified. Furthermore, traditional learning methods focus on individual approaches and hierarchical structures. Teamwork in clinical practice enhances patient safety. The question is how individual learning goals can be met without compromising team dynamics in the perioperative setting.

Anæstesisygeplejerske, Ph.d. Studerende, Lunds Universitet, Sjællands Universitetshospital.

Direktør for forskning og udvikling, redaktør af tidsskriftet Spirium. Den finske forening af anæstesisygeplejersker.
Hoved- og halscenteret, Helsinki Universitetshospital.

Yunsuk Jeon vil præsentere nøgleresultater om uddannelsessystemerne og kompetenceevaluering for anæstesisygeplejersker på tværs af fire lande og fremhæve områder for forbedring og innovation. Hvilke kritiske faktorer påvirker anæstesisygeplejerskens kompetence, og hvilke strategier højner kvaliteten af sygeplejepraksis. Få en forståelse af, hvordan uddannelses- og evalueringssystemer påvirker kompetencen hos en anæstesiplejerske i forskellige lande, og anerkend vigtigheden af at vedtage globale standarder og samtidig respektere lokale kulturelle og institutionelle sammenhænge. Anæstesisygeplejerskens kompetence kræver løbende udvikling gennem en struktureret og løbende uddannelse, ikke kun grunduddannelse. Hvordan kan et internationalt samarbejde og fælles læring styrke faglig ekspertise forbedre patientsikkerheden i de nordiske lande.

RN, CCRN, MScN
Department of Intensive Care, Aarhus University Hospital, Aarhus, Denmark.

Vi har arbejdet med levende musik til voksne intensivpatienter siden 2019, startende på intensivafdelingen (ICU) på Aarhus Universitetshospital, men nu praktiseret på alle intensivafdelinger i Region Midt.

Vi har forsket i patientoplevelser gennem kvalitative interviews og undersøgt effekterne af patienttilpasset livemusik og vurderet dens indvirkning på afslapning, stress og smerte. Altså kombineret kvalitative patientoplevelser med kvantitative fysiologiske data.

Resultater tyder på, at livemusik fremmer meningsfulde øjeblikke, reducerer hjertefrekvens, respirationsfrekvens og blodtryk og bidrager til smertelindring. Patienterne rapporterede forbedret afslapning, følelsesmæssigt velvære og en følelse af forbindelse til omverdenen. Vores forskning understreger potentialet ved levende musik som en ikke-farmakologisk intervention i intensive plejemiljøer.

RNA, Ph.d. student

Department of Neurobiology, Care Sciences and Society, Karolinska Institute, Stockholm, Sweden

Department of Anesthesia and Intensive care. Danderyd University Hospital, Stockholm, Sweden

Martin er ph.d. studerende med et doktorgradsprojekt om ekspertise inden for anæstesisygepleje og ikke-tekniske færdigheder. Viden har fascineret menneskeheden siden de store græske filosoffer. Det er opdelt i forskellige aspekter, herunder teoretisk viden, tekniske færdigheder og ikke-tekniske færdigheder. Kunsten at anæstesisygepleje involverer at integrere disse typer viden for at opnå et højere niveau af ekspertise, når vi plejer vores patienter.

Emilie Bak, Clinical instructor & Nurse specialist, M.S.Ed, RN, Department of Anaesthesiology, Centre for Cancer and Organ Diseases, Rigshospitalet, Copenhagen University Hospital, Denmark

& 

Lea Hvidberg Bessmann, PhD in perioperative care, MSc in Health Sciences, RN Department of Anaesthesiology, Amager and Hvidovre Hospital, Copenhagen University Hospital, Denmark

Despite the use of preoperative risk stratification tools and structured discharge criteria, early postoperative complications remain common. This session explores the role of the PACU as a triage point, linking intraoperative handover and early postoperative care with the detection of emerging complications. We will share insights from two related initiatives: the Check-Over project, which strengthens interdisciplinary handovers from the operating room to PACU through structured communication, and a PhD project investigating how PACU can be used systematically to identify early signs of deterioration. Particular attention is given to the role of PACU nurses’ clinical assessments in recognising early risk, beyond what standard scoring tools may detect. Drawing on clinical experience and research, we invite participants to a focused presentation and discussion on the future role of PACU in early postoperative surveillance.

Matias Rasi, Ph.d. Student, UiT The Arctic, University of Norway

& 

Lena Dehli, Critical Care Nurse, Assistant Professor, UiT The Arctic University of Norway, University Hospital of North-Norway

Tidligere blev feedbackskemaer brugt til at vurdere klinisk praksis på kandidatuddannelsen i sygepleje ved UiT, Norges arktiske universitet. Vurderingen fulgte ikke nogen standardiserede retningslinjer, og denne tilgang førte til inkonsistente vurderinger mellem de studerende.  I efteråret 2024 blev AssCE-værktøjet (Assessment of Clinical Education) introduceret til at standardisere vurderinger for studerende med speciale i pædiatrisk-, intensiv-, operations- og onkologisk sygepleje. Dette projekt har til formål at evaluere gennemførligheden og effektiviteten af ​​AssCE-værktøjet i klinisk praksis.

Cheflæge, neurokirurgisk afdeling U, Odense Universitetshospital.

Vi har en stigende donorrate i Danmark, blandt andet på grund af implementeringen af ”Donation after Circulatory Death” (DCD). For at forstå dødskriterierne, når organdonation er en mulighed, vil denne session tage dig igennem

CRNA, Universitetslektor og ph.d.-candidat Master's in special nursing with specialization in anesthetic nursing Det helsevitenskapelige faculty, University of Stavanger

Det perioperative miljø er komplekst, med et højt tempo og med høj risikofaktor, hvilket placerer patienter under operation og anæstesi i en sårbar situation. Anæstesisygeplejerskens praksis er kontekstuel, intentionel og målrettet, og en reaktion på patienters specifikke behov inden for en kort tidsramme. Det er også en omsorgsfuld praksis, der fokuserer på empati, tillid, værdighed og gensidighed. Positive patientoplevelser er forbundet med bedre klinisk sikkerhed og kvalitet. På trods af teknologiske fremskridt er der bekymringer omkring dehumanisering, med prioritering af ​​biomedicin og økonomi over sygeplejen. Begrænsede ressourcer i sundhedsvæsenet er en realitet. Derfor skal indholdet af sygepleje i anæstesi være formålstjenligt for at imødekomme fremtidige behov. Denne undersøgelse undersøger, hvordan anæstesiplejersker beskriver deres praksis som værende sygepleje, når de plejer kirurgiske patienter.

CCN, Anesthesiology-Intensive Care Department V, Odense University Hospital, Denmark

Rekruttering af sygeplejersker til intensiv specialet kan være en stor udfordring. Samtidig udtrykker mange sygeplejestuderende interesse for at arbejde på en intensivafdeling, men har ofte begrænset indsigt i, hvad intensiv sygepleje reelt indebærer. Mange overraskes efterfølgende over specialets dybe, kompleksitet og spændvidden fra kortvarige, akutte forløb til langvarige, stabile forløb med stort rehabiliteringsbehov. Korte ansættelser på intensiv kan være en konsekvens. Vi har udviklet og afholdt en tredages frivillig sommerskole, som introducerer sygeplejestuderende til intensiv behandling og sygepleje. Formålet er at give et realistisk indblik i specialet og dermed støtte de studerende i at træffe et mere kvalificeret valg i forhold til fremtidigt job og mulige karriereveje.

CCN, Ph.d candidate, Østfold Hospital Trust, Intensive Care Unit, Medical High Dependency Unit

Patienter på intensiv oplever mange symptomer både under og umiddelbart efter udskrivelse fra intensiv afdeling. Der vides dog kun lidt om, hvordan symptomerne ændrer sig i løbet af den første uge efter udskrivelse fra intensiv afdeling.

Formålet var at undersøge ændringer i prævalens, sværhedsgrad og ubehag af udvalgte symptomer på dag 3, 5 og 7 efter udskrivelse fra intensiv afdeling, og at undersøge, om patientrelaterede og kliniske karakteristika er forbundet med symptomernes sværhedsgrad og ubehag.

Clinical nurse specialist, Department of Anaesthesiology, Research Department of Zealand University hospital, Nykøbing Falster

Postoperativ delirium (POD) er en hyppigt forekommende komplikation efter operation, med en rapporteret forekomst på mellem 16 % og 20 % i opvågningsafsnittet. POD er forbundet med forlængede hospitalsophold og øgede sundhedsudgifter, hvilket medfører en øget belastning på sundhedsvæsenet. Formålet er at evaluere effektiviteten af Safe Brain Initiative Care Bundle (SBI-CB) i at reducere forekomsten af POD.

Dette er et stort, multicenter, retrospektivt kohortestudie, der anvender en pragmatisk forsøgsmetode. Denne analyse repræsenterer den første vurderingsfase (SBI-CB1).

Lone Falck Jørgensen, Nurse Anesthetist, CRNA, Clinical Nurse Specialist, Department of Anesthesia and Intensive Care, Copenhagen University Hospital - Bispebjerg and Frederiksberg, Copenhagen, Denmark

&

Fredrikke Barland Jensen, Nurse Anesthetist, CRNA, Clinical nurse specialist, Department of Anesthesia and Intensive Care, Copenhagen University Hospital - Bispebjerg and Frederiksberg, Copenhagen, Denmark

Faglighed, at være en del af et kollegialt fællesskab og muligheder for udvikling og uddannelse. I Danmark har disse elementer vist sig at være nøgleelementer, når det kommer til at rekruttere og fastholde sygeplejersker i jobbet.

På grund af mangel på anæstesiplejerske i 2022-23 og et fremtidigt behov for læring på arbejdspladsen (omplacering til nyt sygehus og indførelse af ny medicinsk specialisering) besluttede vi at etablere en model for kompetenceudvikling baseret på teorien ”Communities of Practice”. Den overordnede idé er at skabe større vidensbaserede færdigheder gennem sociale processer for både organisatoriske erfarne anæstesiplejerske og nytilkomne.

Den første mursten i opbygningen af ​​et læringsfællesskab i praksis har været at undersøge, hvordan vores onboarding imødekommer de kliniske opgaver og de nyankomnes behov for organisatorisk socialisering. De forskningsspørgsmål vi behandlede i dette projekt var: Hvordan oplever nyansatte anæstesi-sygeplejersker i anæstesiafdelingen med den nuværende introduktionspraksis?

Hvilke forbedringsindsatser kan identificeres?