Oplægsholdere

Chris MacDonald er en inspirerende formidler med en unik evne til at belyse essentielle budskaber uden løftede pegefingre. Med andre ord; Hele Danmarks foretrukne ekspert i fysisk og mental sundhed.

Chris MacDonald er født i 1973 i Minnesota, USA, og voksede op i Seattle, men har boet i Danmark siden 1999. Han er uddannet humanfysiolog og førende autoritet inden for mental- og fysisk sundhed, motivation og modstandsdygtighed.

Chris har en baggrund som eliteatlet. I 2005 blev han nummer to i Race Across America, der er et 5000 km langt cykelløb tværs over USA derudover har han roet med det amerikanske landshold.

Chris forsker selv og arbejder tæt sammen med TrygFondens Center for Aktiv Sundhed på Rigshospitalet i forbindelse med et stort videnskabeligt forskningsprojekt, som blandt andet undersøger hvorvidt livsstilsændringer er effektive i behandlingen af type 2-diabetes og helt eller delvis kan overflødiggøre diabetes-medicin.

Læs mere: her

Læge, ph.d.-studerende Klinisk Epidemiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital og Aarhus Universitet, Aarhus, Danmark
Afdeling for Bedøvelse, Operation og TraumeCenter, HovedOrtoCentret, Rigshospitalet, København, Danmark 

Hvor meget ilt skal vi give vores traumepatienter – og hvilken betydning har supplerende iltbehandling for overlevelse?

TRAUMOX2-studiet, udgivet i JAMA i starten af 2025, undersøgte en restriktiv versus liberal iltstrategi til traumepatienter. Studiet kunne ikke være gennemført uden den store indsats fra anæstesi- og intensivsygeplejersker på de danske trial sites, som vi er meget taknemmelige for. Oscar var medforfatter på hovedartiklen og vil gennemgå baggrunden og teorien bag projektet, diskutere resultaterne og deres betydning i praksis samt dele indsigter fra en undersøgelse om klinikeres holdninger til iltbehandling.

Nursing anesthesia; Education, Competence - Mastering the Art of Anesthesia

For første gang vil World Congress of Nurse Anestheists (WCNA) finde sted i Australien, i den smukke by Brisbane, Queensland. Den 15. kongres finder sted fra den 7. maj til den 9. maj 2026 og værten er International Federation of Nurse Anesthetists (IFNA), medvært af Australian College of PeriAnaesthesia Nurses (ACPAN).
I tre dage vil anæstesisygeplejersker fra hele kloden samles til et omfattende videnskabeligt program, sociale arrangementer og muligheden for at komme i kontakt med verdensførende specialister, mens man netværker med kolleger fra Australien, Asien/Stillehavsområdet og internationale destinationer over hele verden. Vera Meeusen vil præsentere dig for den kommende kongres.

Adjunkt, ph.d., Cand.cur. Intensiv sygeplejerske. Odense Universitetshospital.

Uddannelsesansvarlig anæstesisygeplejerske, Master i klinisk sygepleje, OUH Svendborg sygehus.

Director Health Care Education Europe / Country Manager Laerdal Medical DK

Responsible for Clinical Development, RN, Cand. scient. San.

Vi har gennemført et projekt med fokus på to anæstetiske procedurer, ved brug af Injectomats eller Infusomats. Fokus på arbejdsgangen, CO2 og prisforskelle. Denne session vil give viden om, hvilken procedure der giver det bedste arbejdsmiljø for anæstesisygeplejerskerne, og hvilken procedure der er mest bæredygtig og omkostningseffektiv.

RNA, CCN, Department of Cardiothoracic Anesthesiology, Rigshospitalet - Copenhagen University Hospital

De fleste temperaturmålingsmetoder er kendt for at blive unøjagtige under hurtige ændringer i kernetemperaturen, og lider af forsinket detektion af temperaturændringer. Zero-heat-flux temperatur (ZHF) måling fra den laterale pande kan være en alternativ, ikke-invasiv metode til at kvantificere kernetemperaturen. En prospektiv, observationel, multicenterundersøgelse blev udført med hundrede patienter, der var planlagt til on-pump koronararterie-bypass-transplantation. Kernetemperaturer blev målt hvert minut med to nul-varmeflux-termometer (SpotOn™) og et blæretermometer og et lungearteriekateter (PAC).

Developmental nurse, Nurse anesthetist, Cand. Cur. Anesthesiology-Intensive Care Department V, Odense University Hospital, Denmark

Utilsigtet perioperativ hypotermi (UPH), defineret som en kropstemperatur under 36°C under operation, er en almindelig risiko for alle kirurgiske patienter. UPH er stærkt forbundet med uønskede kliniske resultater, hvilket understreger vigtigheden af ​​effektive forebyggelsesstrategier. Formålet med undersøgelsen var at bestemme prævalensen af ​​utilsigtet perioperativ hypotermi med og uden præoperativ opvarmning og evaluere effekten af ​​forvarmning på kernetemperaturen hos patienter, der gennemgår større abdominal kirurgi, når de går til operationsstuen (OR)

CCN, Clinical Nurse Specialist, MSN, Department of Anesthesiology and Intensive Care, Odense University Hospital, Odense, Denmark

Internationale publikationer beskriver forskellige typer af barrierer for tidlig mobilisering af kritisk syge patienter i respirator. Nogle sikkerhedsprotokoller anbefaler ikke at mobilisere patienter med en iltfraktion >60%, et positivt slutekspiratorisk tryk (PEEP) ≥10 cm H2O eller hvis der anvendes begrænsede mængder vasoaktive stoffer. I hvor høj grad er mobilisering ud over disse kriterier foregået i egen afdeling? Afdelingen er en 26-sengs almen intensiv afdeling med en non-sedation strategi. Patienter vurderes individuelt hver dag for muligheden for tidlig mobilisering. Data blev undersøgt for mobiliseringer for hele patientgruppen, patienter med et PEEP ≥ 10 cm H2O, iltfraktion ≥ 60% samt Noradrenalin infusion ≥ 0,1µg/kg/min. Relevante mobiliseringer var sygeplejerskens registrering af patienten siddende i stol, sengecykling, siddende på sengekant, stående eller gående.

RN, CRNA, Master in Humanities and Health Studies (MHH) Development nurse at the anesthesia department, Regionshospitalet Viborg

Jeg skrev mit masterprojekt i 2023 om dette mest interessante og aktuelle emne: "Der er mangel på registrerede autoriserede anæstesisygeplejersker i det offentlige sundhedssystem i Danmark. Hvordan er det muligt for sygeplejerskerne at bidrage til bæredygtige praksisfællesskaber i spændingen mellem høj faglighed, pædagogiske opgaver og effektivisering af det offentlige sygeplejerske og rekrutteringstidsstøtte?"

Jeg kigger også på, hvad bæredygtighed er i vores sundhedssystem. Handler det kun om sortering af affald og reduktion af forbrug? Eller er det også værd at se på som et etisk begreb?

Tejs Jansen, Overlæge, Ph.d., Afsnitsansvarlig Innovationslaboratoriet, Intensiv behandling af Hjerne- og Nervesygdomme, Rigshospitalet

Charlotte von Magius, CCN, Projektleder, Cand. arbejdsmiljøstudier

Innovation er den 4. kerneopgave i det danske sundhedssystem. Innovationslaboratoriet på Rigshospitalets Neurointensive afdeling har gennem 5 år arbejdet med tværfaglig behovsdrevet Innovation. Med udgangspunkt i kliniske problemstillinger, er ideer gået fra behov til færdige medicinske produkter og løsninger og et eksempel på en digital patientmonitoreringsløsning med video live feed vil blive pæsenteret. Indsigter og erfaringer (dårlige som gode) deles og op lægget skal inspirere til, hvorledes vi i en travl klinisk hverdag kan innovere og få indflydelse på vores arbejdsliv. Er det nemt - nej! - Men vi har faktisk ikke tid eller råd til at lade være.  Det kan lade sig gøre, hvis vi husker dem, som løsningerne påvirker.

Sanne Skovgaard, Oversygeplejerske, RN, MScN, Intensiv afsnit, Regionshospitalet Viborg

&

Caroline Knudsen, CCN, MLP, Responsible of clinical education, Intensiv afsnit, Regionshospitalet Viborg

Målet med projektet var at udvikle en model for kompetenceudvikling (KOS-modellen) med afsæt i Fundamentals of Care (FoC), og samtidig implementere begrebsrammen i en højteknologisk afdeling. KOS-modellen er lavet i ønsket om at arbejde med kompetenceudvikling og FoC, som det foretrukne refleksionsværktøj. Desuden anvendes KOS-modellen som afsæt for dialog til MUS samtaler. Begge anvendes til at forklare vores komplekse arbejdsfelt, både i dagligdagen men også for nye kolleger, studerende, kursister og i det tværfaglige samarbejde.

KOS-modellen udfoldes i et projekt, hvor fokus er på kompetenceudvikling hos den erfarne intensivsygeplejerske med afsæt i FoC. Betydningen af livslang læring og videreudvikling af den erfarne sygeplejerskes fagprofessionel identitetsdannelse belyses i projektet.

CCN, Anesthesia and intensive care unit V, Odense University hospital

Følelsen af ​​at mangle kompetence ved pleje af kritisk syge børn har været en udfordring blandt intensivsygeplejersker, der primært plejer voksne på intensivafdelingen. Vi spurgte sygeplejerskerne, hvordan de opnår de ønskede kompetencer og derved øger deres selvtillid. På baggrund af svarene har vi designet et uddannelsesprogram med det formål at styrke deres syn på den faglige tilgang. Formålet med denne undersøgelse var at evaluere effektiviteten af ​​målrettet uddannelse af intensivsygeplejersker for at styrke kompetencer og reducere ubehag, når de tildeles omsorg for kritisk syge børn på den pædiatriske intensivafdeling.

Anæstesisygeplejerske, Ph.d. Studerende, Lunds Universitet, Sjællands Universitetshospital.

Direktør for forskning og udvikling, redaktør af tidsskriftet Spirium. Den finske forening af anæstesisygeplejersker.
Hoved- og halscenteret, Helsinki Universitetshospital.

Yunsuk Jeon vil præsentere nøgleresultater om uddannelsessystemerne og kompetenceevaluering for anæstesisygeplejersker på tværs af fire lande og fremhæve områder for forbedring og innovation. Hvilke kritiske faktorer påvirker anæstesisygeplejerskens kompetence, og hvilke strategier højner kvaliteten af sygeplejepraksis. Få en forståelse af, hvordan uddannelses- og evalueringssystemer påvirker kompetencen hos en anæstesiplejerske i forskellige lande, og anerkend vigtigheden af at vedtage globale standarder og samtidig respektere lokale kulturelle og institutionelle sammenhænge. Anæstesisygeplejerskens kompetence kræver løbende udvikling gennem en struktureret og løbende uddannelse, ikke kun grunduddannelse. Hvordan kan et internationalt samarbejde og fælles læring styrke faglig ekspertise forbedre patientsikkerheden i de nordiske lande.

RN, CCRN, MScN
Department of Intensive Care, Aarhus University Hospital, Aarhus, Denmark.

Vi har arbejdet med levende musik til voksne intensivpatienter siden 2019, startende på intensivafdelingen (ICU) på Aarhus Universitetshospital, men nu praktiseret på alle intensivafdelinger i Region Midt.

Vi har forsket i patientoplevelser gennem kvalitative interviews og undersøgt effekterne af patienttilpasset livemusik og vurderet dens indvirkning på afslapning, stress og smerte. Altså kombineret kvalitative patientoplevelser med kvantitative fysiologiske data.

Resultater tyder på, at livemusik fremmer meningsfulde øjeblikke, reducerer hjertefrekvens, respirationsfrekvens og blodtryk og bidrager til smertelindring. Patienterne rapporterede forbedret afslapning, følelsesmæssigt velvære og en følelse af forbindelse til omverdenen. Vores forskning understreger potentialet ved levende musik som en ikke-farmakologisk intervention i intensive plejemiljøer.

RNA, Ph.d. student

Department of Neurobiology, Care Sciences and Society, Karolinska Institute, Stockholm, Sweden

Department of Anesthesia and Intensive care. Danderyd University Hospital, Stockholm, Sweden

Martin er ph.d. studerende med et doktorgradsprojekt om ekspertise inden for anæstesisygepleje og ikke-tekniske færdigheder. Viden har fascineret menneskeheden siden de store græske filosoffer. Det er opdelt i forskellige aspekter, herunder teoretisk viden, tekniske færdigheder og ikke-tekniske færdigheder. Kunsten at anæstesisygepleje involverer at integrere disse typer viden for at opnå et højere niveau af ekspertise, når vi plejer vores patienter.

Emilie Bak, Clinical instructor & Nurse specialist, M.S.Ed, RN, Department of Anaesthesiology, Centre for Cancer and Organ Diseases, Rigshospitalet, Copenhagen University Hospital, Denmark

& 

Lea Hvidberg Bessmann, PhD in perioperative care, MSc in Health Sciences, RN Department of Anaesthesiology, Amager and Hvidovre Hospital, Copenhagen University Hospital, Denmark

Despite the use of preoperative risk stratification tools and structured discharge criteria, early postoperative complications remain common. This session explores the role of the PACU as a triage point, linking intraoperative handover and early postoperative care with the detection of emerging complications. We will share insights from two related initiatives: the Check-Over project, which strengthens interdisciplinary handovers from the operating room to PACU through structured communication, and a PhD project investigating how PACU can be used systematically to identify early signs of deterioration. Particular attention is given to the role of PACU nurses’ clinical assessments in recognising early risk, beyond what standard scoring tools may detect. Drawing on clinical experience and research, we invite participants to a focused presentation and discussion on the future role of PACU in early postoperative surveillance.

Matias Rasi, Ph.d. Student, UiT The Arctic, University of Norway

& 

Lena Dehli, Critical Care Nurse, Assistant Professor, UiT The Arctic University of Norway, University Hospital of North-Norway

Tidligere blev feedbackskemaer brugt til at vurdere klinisk praksis på kandidatuddannelsen i sygepleje ved UiT, Norges arktiske universitet. Vurderingen fulgte ikke nogen standardiserede retningslinjer, og denne tilgang førte til inkonsistente vurderinger mellem de studerende.  I efteråret 2024 blev AssCE-værktøjet (Assessment of Clinical Education) introduceret til at standardisere vurderinger for studerende med speciale i pædiatrisk-, intensiv-, operations- og onkologisk sygepleje. Dette projekt har til formål at evaluere gennemførligheden og effektiviteten af ​​AssCE-værktøjet i klinisk praksis.

Cheflæge, neurokirurgisk afdeling U, Odense Universitetshospital.

Vi har en stigende donorrate i Danmark, blandt andet på grund af implementeringen af ”Donation after Circulatory Death” (DCD). For at forstå dødskriterierne, når organdonation er en mulighed, vil denne session tage dig igennem

CRNA, Universitetslektor og ph.d.-candidat Master's in special nursing with specialization in anesthetic nursing Det helsevitenskapelige faculty, University of Stavanger

Det perioperative miljø er komplekst, med et højt tempo og med høj risikofaktor, hvilket placerer patienter under operation og anæstesi i en sårbar situation. Anæstesisygeplejerskens praksis er kontekstuel, intentionel og målrettet, og en reaktion på patienters specifikke behov inden for en kort tidsramme. Det er også en omsorgsfuld praksis, der fokuserer på empati, tillid, værdighed og gensidighed. Positive patientoplevelser er forbundet med bedre klinisk sikkerhed og kvalitet. På trods af teknologiske fremskridt er der bekymringer omkring dehumanisering, med prioritering af ​​biomedicin og økonomi over sygeplejen. Begrænsede ressourcer i sundhedsvæsenet er en realitet. Derfor skal indholdet af sygepleje i anæstesi være formålstjenligt for at imødekomme fremtidige behov. Denne undersøgelse undersøger, hvordan anæstesiplejersker beskriver deres praksis som værende sygepleje, når de plejer kirurgiske patienter.

Lone Falck Jørgensen, Nurse Anesthetist, CRNA, Clinical Nurse Specialist, Department of Anesthesia and Intensive Care, Copenhagen University Hospital - Bispebjerg and Frederiksberg, Copenhagen, Denmark

&

Fredrikke Barland Jensen, Nurse Anesthetist, CRNA, Clinical nurse specialist, Department of Anesthesia and Intensive Care, Copenhagen University Hospital - Bispebjerg and Frederiksberg, Copenhagen, Denmark

Faglighed, at være en del af et kollegialt fællesskab og muligheder for udvikling og uddannelse. I Danmark har disse elementer vist sig at være nøgleelementer, når det kommer til at rekruttere og fastholde sygeplejersker i jobbet.

På grund af mangel på anæstesiplejerske i 2022-23 og et fremtidigt behov for læring på arbejdspladsen (omplacering til nyt sygehus og indførelse af ny medicinsk specialisering) besluttede vi at etablere en model for kompetenceudvikling baseret på teorien ”Communities of Practice”. Den overordnede idé er at skabe større vidensbaserede færdigheder gennem sociale processer for både organisatoriske erfarne anæstesiplejerske og nytilkomne.

Den første mursten i opbygningen af ​​et læringsfællesskab i praksis har været at undersøge, hvordan vores onboarding imødekommer de kliniske opgaver og de nyankomnes behov for organisatorisk socialisering. De forskningsspørgsmål vi behandlede i dette projekt var: Hvordan oplever nyansatte anæstesi-sygeplejersker i anæstesiafdelingen med den nuværende introduktionspraksis?

Hvilke forbedringsindsatser kan identificeres?